Mindre tvivl ved køledisken: Bacon kan komme fra både bryst og ryg

Mindre tvivl ved køledisken: Bacon kan komme fra både bryst og ryg
Aftensmaden skal være enkel, men ved køledisken kan to pakker bacon skabe unødig tvivl. Den ene har tydelige striber af fedt, mens den anden ligner en mere mager skive kød. Hvis forventningen er sprødt drys til suppen, kan forskellen først blive tydelig, når baconen ligger på panden.
Bacon kan komme fra både grisens bryst og ryg. I danske butikker er den stribede brystbacon velkendt, men ordet bacon beskriver ikke én bestemt udskæring i alle madtraditioner. Viden om spørgsmålet hvilket slags kød bruges til bacon gør det lettere at vælge efter retten frem for alene efter navnet på pakken.
Bryst og ryg giver forskellige skiver
Brystbacon skæres fra grisens bryst- og bugparti, hvor kød og fedt ligger i lag. Det giver de karakteristiske striber. Rygbacon kommer fra rygpartiet omkring kammen og har typisk et større, sammenhængende stykke magert kød. Afhængigt af udskæringen kan der også sidde en fedtkant på skiven.
Bacon fremstilles ved saltning og er ofte røget, men røgning er ikke et sikkert fællestræk ved alle typer. Derfor fortæller ordet bacon heller ikke alene, hvor røget, salt eller fedt produktet er. Udskæringen og behandlingen har hver sin betydning for det, der ender på tallerkenen.
Den nyttige skelnen er derfor udskæring frem for navn alene. Står der brystbacon eller rygbacon på emballagen, er det en direkte hjælp. Er betegnelsen blot bacon, kan skivernes udseende give et fingerpeg: skiftende kød- og fedtstriber peger mod bryst, mens et stort magert felt peger mod ryg.
Fedt og tykkelse ændrer resultatet på panden
Når brystbacon varmes op, smelter noget af fedtet fra, og skiverne svinder. Tynde skiver kan blive sprøde, efterhånden som vand fordamper. Det passer godt til et sprødt drys, men betyder også, at en fyldt pande ikke giver samme mængde færdigt tilbehør, som de rå skiver umiddelbart antyder.
Rygbacon med meget magert kød giver en anden spiseoplevelse. Den kødfulde del bliver fastere under stegningen og kan blive tør, hvis den får for længe. Den er derfor ikke nødvendigvis en direkte erstatning, når en opskrift kræver helt sprøde baconskiver. Til gengæld kan den passe til en sandwich, hvor et tydeligt stykke kød er ønsket.
Også skivernes tykkelse tæller. Tykke skiver kræver længere tid end tynde, og høj varme kan mørkne overfladen, før fedtet er smeltet tilstrækkeligt fra. En pande med skiver i ét lag og moderat varme giver bedre mulighed for at følge stegningen. Pakkens tilberedningsanvisning bør afgøre, hvordan det konkrete produkt håndteres.
Saltindhold og pakkestørrelse skal passe til måltidet
Når baconen er valgt til suppens sprøde drys, kan saltindholdet stadig gøre en forskel. Næringsdeklarationens tal for salt skal sammenlignes pr. 100 gram, ikke pr. pakke, hvis pakkerne har forskellig størrelse. En mager udskæring er ikke automatisk mindre salt. Hvis målet er at begrænse saltet, hjælper det at vælge pakken med det lavere tal og afmåle den portion, der skal bruges. Suppen kan smages til med salt, når baconen er tilsat.
Pakkens vægt skal også passe til den mængde, opskriften kræver. En lav kilopris er ikke nødvendigvis en besparelse, hvis en del af indholdet ender med at blive kasseret. Ved to forskellige pakkestørrelser er det derfor nyttigt både at sammenligne kiloprisen og se på, hvor meget bacon der bliver tilbage efter måltidet.
Skal resten gemmes, er det emballagens anvisning om opbevaring og holdbarhed efter åbning, der skal følges. Datoen for den uåbnede pakke kan ikke uden videre bruges som frist efter åbning. Er der ikke et planlagt måltid til resten inden for den angivne holdbarhed, kan en mindre pakke være det mere praktiske valg, selv om kiloprisen er højere. Så kræver den enkle aftensmad ikke også en plan for en rest, der måske ikke bliver brugt. Se også helseweb.dk.








